1500-tallet

De første Konger af den Oldenborgske Slægt

Omrids og Tanker til Forstaaelse af Danmarks Historie i Overgangen fra Middelalderen til den nyere Tid
Pris: 
150,00 kr.

Værket er baseret på Paludan-Müllers forelæsninger ved Københavns Universitet 1872-73, og det følger Danmarks historie 1448-1536, fra Christian 1. til  afslutningen af Grevens Fejde. I bogens forord karakterisede forfatteren bogen således: "Efter sin Herkomst bærer den helt igjennem Spor, jeg ikke harn søgt udviske, fordi det mundtlige Foredrags Eiendommeligheder passe ret godt til Bogens hensigt; thi den er bleven til for at henstille til egen Frigjørelse og Andres Bedømmelse Tanker, der ere modnede under et mangeaarigt Studium af Danmarks Historie.

De Hansborgske Domme 1545-1578

Bind 1: Domme 1545-1559. Bind 2: Domme 1560-1578. Bind 3: Tillæg og registre
Pris: 
300,00 kr.

Udgivelsen af de Hansborgske Domme har stor betydning for den sønderjyske rets- lokal- og kulturhistorie. Hertug Hans den Ældres registranter og domme har herudover stor administrationshistorisk interesse, da det er sjældent, at sådanne kilder er bevaret fra 1500-tallet i et så fuldstændigt omfang, som det her er tilfældet.

De Hansborgske Registranter

Bind 1: Forordninger 1544-1580. Bind 2: Breve i Uddrag 1543-1549
Pris: 
200,00 kr.

Hertug Hans den Ældre, bror til kong Christian III, regerede 1544-1580 fra sin hovedresidens Hansborg i Haderslev dele af Slesvig og Holsten med stor omhu og energi. Fra disse år findes en række registranter fra hertugens kancelli, der er overleveret fuldstændige og uden lakuner. Disse er i bind 1 trykt in extenso på nedertysk, men med ret udførlige uddrag på dansk. I bind 2 er udgivet kancellibreve i referat på dansk. Med de to bind foreligger et rigt kildemateriale til Sønderjyllands historie i 1500-tallet.

Det Kgl. Rettertings Domme og Rigens Forfølgninger fra Christian III's Tid

[Bind 1: udsolgt]. Bind 2: Perioden 1541-1544
Pris: 
200,00 kr.

Udgaven indeholder rigets øverste domstols, det kongelige rettertings, domme samt Rigens kanslers domme (Forfølgningsprocessen). Dommene udgør en rigdom af ikke mindst retshistoriske, gods- og personalhistoriske oplysninger.

Erik Arup: Udvalgte afhandlinger og anmeldelser

Med indledning af Aksel E. Christensen, bd. 1-2
Pris: 
150,00 kr.

Betydningen af Erik Arups indsats som historiker vil altid være knyttet til hans ufuldendte Danmarks Historie (I-II, 1925-32 og de posthumt udgivne dele af bind III, 1955). Men vil man skaffe sig en dybere indsigt i historieforskeren bag historieskriveren, må man samtidig studere hans afhandlinger. Den her udgivne samling dækker årene 1900-1947 og omfatter næsten alle Arups afhandlinger vedrørende dansk historie og historisk metode og historieopfattelse. Desuden indgår hans udførlige og principielle anmeldelser, hvor han ofte udtrykte sig mest prægnant om sin videnskab.

Grevens Feide, skildret efter trykte og utrykte Kilder. Bind 1-2

Pris: 
200,00 kr.

Paludan-Müllers klassiske værk fra 1800-tallets midte er til dato den mest indgående skildring af Grevens Fejde (1534-36). Den er samtidig en milepæl i dansk historieskrivning, og af Ellen Jørgensen i hendes "Historiens Studium i Danmark" karakteriseret som "i dansk historisk Videnskab det første Forsøg paa at fremstille et betydningsfuldt Tidsrum paa Grundlag af kritisk prøvet arkivalsk Materiale, en strengt videnskabelig, strengt saglig Redegørelse for Begivenhederne i Danmark og deres Sammenspil med europæisk Politik i 1530'erne".

Helsingør skifteprotokol 1571-1582

Pris: 
150,00 kr.

Helsingør skifteprotokol 1571-1582 er Danmarks ældste skifteprotokol og er bevaret på Rigsarkivet. Dette burde i sig selv være grund nok til at udgive denne kilde til 1500-tallets danske købstads- og personalhistorie, men kildeudgavens værdi forøges ved, at den ligger i forlængelse af en række af Kildeskriftselskabets tidligere købstadshistoriske udgivelser om Køge, Helsingør og Malmø: Udvalgte skifter fra Køge 1597-1655 (udg. 1992), Helsingør stadsbog 1549-1556 (udg. 1971), Helsingør stadsbog 1554-1555, 1559-1560 og 1561-1565 (udg.

Helsingør Stadsbog 1554-1555, 1559-1560 og 1561-1565.

Rådstueprotokol og Bytingsbog
Pris: 
150,00 kr.

De gamle retsprotokoller fra købstæderne giver et varierende og levende billede af forholdene i byerne. Dette gælder ikke mindst for Helsingør, der på grund af Øresundstolden var en meget livlig by med internationale forbindelser. Stadsbøgerne indeholder indførsler fra både rådstueretten og bytinget i en række år mellem 1554 og 1565. Borgmestre, råd og byfoged var i denne periode fælles om retsudøvelsen og protokollerne indeholder derfor alle slags sager vedrørende købstaden og dens indbyggere.

Herlufsholm frie skoles regnskab 1585-86

Pris: 
25,00 kr.

Herlufsholm frie skoles regnskab 1585-86 er det ældste bevarede godsregnskab for Herlufsholm. Det er ikke mindst interessant derved, at det indeholder en ugekostbog, der uge for uge opregner hvilket arbejde, der er foretaget på godset, og hvor mange personer der har medvirket, hvad der sætter os i stand til at følge godsets arbejdsgang året igennem.
 
Udgivet af Landbohistorisk Selskab.

Sider