John Christmas Møller var en frontfigur i dansk politik og parlamentarisk virke i 1930'erne og 1940'erne, en karismatisk førerskikkelse, der prægede sit parti og en hel generation af konservative, og som under krigen blev et nationalt samlingspunkt for et andet Danmark end det, der samarbejdede med tyskerne.
Helsingør skifteprotokol 1571-1582 er Danmarks ældste skifteprotokol og er bevaret på Rigsarkivet. Dette burde i sig selv være grund nok til at udgive denne kilde til 1500-tallets danske købstads- og personalhistorie, men kildeudgavens værdi forøges ved, at den ligger i forlængelse af en række af Kildeskriftselskabets tidligere købstadshistoriske udgivelser om Køge, Helsingør og Malmø: Udvalgte skifter fra Køge 1597-1655 (udg. 1992), Helsingør stadsbog 1549-1556 (udg. 1971), Helsingør stadsbog1554-1555, 1559-1560 og 1561-1565 (udg.
De gamle retsprotokoller fra købstæderne giver et varierende og levende billede af forholdene i byerne. Dette gælder ikke mindst for Helsingør, der på grund af Øresundstolden var en meget livlig by med internationale forbindelser. Stadsbøgerne indeholder indførsler fra både rådstueretten og bytinget i en række år mellem 1554 og 1565. Borgmestre, råd og byfoged var i denne periode fælles om retsudøvelsen og protokollerne indeholder derfor alle slags sager vedrørende købstaden og dens indbyggere.
Bogen handler om vejen frem mod den katastrofale krig i 1864. Den danske helstat bestod foruden af kongeriget Danmark af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg. I bogen følger man forsøgene på at skabe en statsordning, der skulle kunne tilfredsstille både danske tilhængere af 1849-grundlovens vidtgående valgretsbestemmelser, dansksindede slesvigere og nationalt sindede danskere, aristokratiske, tysksindede medborgere i de tre hertugdømmer foruden de europæiske stormagter.
Herlufsholm frie skoles regnskab 1585-86 er det ældste bevarede godsregnskab for Herlufsholm. Det er ikke mindst interessant derved, at det indeholder en ugekostbog, der uge for uge opregner hvilket arbejde, der er foretaget på godset, og hvor mange personer der har medvirket, hvad der sætter os i stand til at følge godsets arbejdsgang året igennem.
En af Edvard Holms fire vigtige afhandlinger om 1700-tallets danske, politiske idéhistorie. Holm lagde med disse afhandlinger grunden til al senere forskning på området, og derfor er bøgerne ganske uomgængelige, hvis man interesserer sig for perioden.
Peder Hersleb (1689-1757) var fra 1738 til sin død Sjællands biskop og gennemrejste i den egenskab sit stift på visitats og nedfældede her sine indtryk. Hans indberetninger fra disse rejser indeholder meget stof om præsterne, degnene, kirkerne, menighederne og skolevæsenet i de enkelte kirkesogne. Og foruden således at være en vigtig kilde til kirke-, skole- og præstehistorie er de endvidere en overordentlig værdifuld lokal- og personalhistorisk kilde.
Kildeudgaven er bygget på et såkaldt foretager- eller entreprenørarkiv. Den indeholder breve og papirer på det øverste iværksættende og besluttende plan, dvs. på et bestyrelses- og direktionsniveau. Udgaven beskriver en af Danmarks største virksomheder, bryggeriet Tuborgs grundlæggelse og udvikling igennem dets første to årtier, hvor grundlaget for virksomhedens senere placering i dansk bryggeriindustri skabtes.
