Alle titler

Malmø Skifter 1: Bofortegnelser 1546-1559

Pris: 
100,00 kr.

Bogen rummer 44 bofortegnelser repræsenterende alle samfundsklasser. De er et enestående materiale både til belysning af de almindelige levevilkår på denne tid og til oplysning om næringslivets vilkår i datidens Malmø.

Malmø Skifter 2: Købmandsregnskaber 1537-1559

Pris: 
50,00 kr.

I bogen fremlægges tre købmandsregnskaber fra 1500-tallets midte: Morten Bryggers, Bent Bryggers og Keluf Jens Nielsens. Udgaven er forsynet med tekstkritiske noter, registre og ordforklaringer samt et afsnit om mønt, mål og vægt.

Malmø Stadsbog 1549-1559

Rådstuerettens, Bytingets og Toldbodrettens Protokol
Pris: 
100,00 kr.

Malmø Stadsbog1549-1559 indeholder protokoller fra rådstueretten, toldbodretten og bytinget, og er med sin detaljerigdom en vigtig kilde til historien om – og livet i – hvad der dengang var Danmarks næststørste by.

Malmø Tingbøger

1577-1583 og 1588-1590
Pris: 
100,00 kr.

Udgivelsen af Malmø tingbøger for årene 1577-83 og 1588 -90 er omhyggeligt udført med tekstkritiske noter, lokalhistoriske noter, der identificerer bygninger m.m., ordforklaringer samt person- og stednavneregister og register over de forskellige arter af retssager.

Matrikel der schleswigschen Studenten

1517-1864, bd. 1-3
Pris: 
300,00 kr.

Die Matrikel der schleswigschen Studenten 1517-1864 umfaßt:
1) alle Studenten, die, im Herzogtum Schleswig geboren, zwischen 1517 und 1864 studierten,
2) alle Studenten aus dieser Zeitspanne, die sich als Schleswiger bezeichnen, ohne im Herzogtum Schleswig geboren zu sein; zu ihnen gehören Dänen aus den jütischen Enklaven,

Med egen hånd

Optegnelser fra Fladsten og Ørsted 1592-1809
Pris: 
50,00 kr.

Sønderjyske bønder har skrevet de to bøger, der her bliver tilgængeliggjort. Den ene er Danmarks ældste bondeoptegnelsesbog fra gården Fladsten ved Aabenraa, hvis skiftende generationer førte den i årene 1592-1788. Den anden er forfattet mellem 1740 og 1809 af bonden Anders Sandemand i landsbyen Ørsted på Haderslevkanten. Begge bøger kommer tæt på drama og dagligliv i bondesamfundet og udgør, fordi de er skrevet af bønderne selv, enestående kilder til økonomisk og social historie.
 
Udgivet af Landbohistorisk Selskab.

Mellem København og Tranquebar

På rejse med Asiatisk Kompagnis skib Kronprinsessen af Danmark 1748-1750
Pris: 
200,00 kr.

Også før charterturismen var der danske, der rejste udenlands f.eks. som købmænd eller matroser. Det kunne være i fremmed tjeneste, men også på et af Asiatisk Kompagnis skibe som "Kronprinsessen af Danmark", der 1748-50 tog turen fra København til handelstationen Tranquebar på Indiens østkyst og tilbage igen. Skibsprotokollen, som nu er udgivet sammen med supplerende kilder og oplysninger, dokumenterer ikke kun en handelsekspedition, men giver indblik i livet om bord blandt alle dele af besætningen. Her kan man bl.a. læse om dødstrusler, ulækker mad og et selvmord!

Men meest talte vi om Landboeforholdene...

Thorkild Christian Dahls dagbog fra Den grundlovgivende Rigsforsamling 1848-49
Pris: 
25,00 kr.

Ejeren af godset Moesgård ved Århus, overretsprokurator Thorkild Christian Dahl, mødte frem til Den grundlovgivende Rigsforsamling som en smuk repræsentant for "ånden fra 1848", begejstret for den nye frihed og større lighed, som begivenhederne i foråret 1848 havde indpodet store dele af befolkningen. Han fandt det derfor også nødvendigt, at man, når man gav landet en fri forfatning, også fik "ordnet" de udestående social-politiske problemer i landbosamfundet om den lige beskatning af hartkornet, afløsning af hoveriet og fastsættelse af rammerne for fæstegodsets overgang til selveje m.m.

Min hjerte allerkæreste Fritz. Breve fra Louise Juel til hendes nevø Frederik Ludvig Schulin, 1763-1767

Pris: 
125,00 kr.

Louise Juel (1701-1792) skrev en række breve til nevøen Frederik (Fritz) Ludvig Schulin (1747-1781) under hans dannelsesrejse gennem årene 1763-1767. Den lille brevsamling giver et levende tidsbillede fra Københavns aristokratiske cirkler samt ikke mindst et psykologisk portræt af brevskriveren Louise Juel selv. Ud over brevenes kultur-, køns- og personalhistoriske interesse repræsenterer de også en interessant sproghistorisk kilde. Louise Juel skrev tilsyneladende i vid udstrækning, som hun talte, både med hensyn til stavning og sætningsbygning.

Missiver fra Kongerne Christiern I's og Hans' Tid

Pris: 
200,00 kr.

Første bind omfatter alle kgl. missiver fra Christian I.s og Hans' regeringsperiode - også de tidligere trykte - hvis tekst er fuldstændigt bevaret, i alt ca. 400. Andet bind omfatter ca. 350 private missiver, deraf et stort antal udaterede. De private breve er enten fra private personer til medlemmer af kongefamilien eller vekslet mellem privatpersoner indbyrdes. Flertallet af brevene er på dansk, og udgaven er på grund af det store ordforråd en guldgrube for nordiske filologer.

Sider