Adels- og våbenbreve udstedt af danske (unions-)konger indtil 1536

Denne udgave af adels- og våbenbreve udstedt af danske (unions-)konger indtil 1536 omfatter 148 hovedsageligt dansksprogede breve af forskellig art fra 1396 til 1546. Der er tale om aktstykker, der formelt bekræfter optagelse i adelstanden og/eller tildeling af våbenskjold. De kaster lys over adelens, særlig lavadelens historie i relation til Kalmarunionens stadig stærkere, men endnu langt fra overmægtige kongemagt. Da adels- og våbenbreve ikke kun er kilder til den sociale og politiske historie og til personalhistorien, men i kraft af deres illustrationer tillige oplyser om den heraldiske kunst, der var forbundet med formel tildeling af våbener, er alle våbener gengivet i farver. Udgiveren, arkivar Nils G. Bartholdy, har ikke kun med vanlig akkuratesse forsynet brevene med regester, kritisk apparat og bibliografiske og arkivalske oplysninger og registre. I sin indledning redegør han også for deres plads i den internationale heraldiske historie og for de socialhistoriske aspekter.

Udgiver/forfatter: 
Niels G. Bartholdy
ISBN/varenummer: 
978-87-7500-000-5
Pris: 
200,00 kr.
Andre oplysninger: 
(2007). 231 s.
Tilknyttet fil: