Betydningen af Erik Arups indsats som historiker vil altid være knyttet til hans ufuldendte Danmarks Historie (I-II, 1925-32 og de posthumt udgivne dele af bind III, 1955). Men vil man skaffe sig en dybere indsigt i historieforskeren bag historieskriveren, må man samtidig studere hans afhandlinger. Den her udgivne samling dækker årene 1900-1947 og omfatter næsten alle Arups afhandlinger vedrørende dansk historie og historisk metode og historieopfattelse. Desuden indgår hans udførlige og principielle anmeldelser, hvor han ofte udtrykte sig mest prægnant om sin videnskab.
Udgaven omfatter prins Christian (V.)s kancellibreve 1626-47 (i bind 1) og prinsens mere personligt prægede egenhændige breve (i bind 2). Indholdsmæssigt omhandler brevene i første række forhold ved og omkring prinsens hofstat. Men derved, at prinsen i 1631-1634 førte regeringen i Hertugdømmerne og fra da af jævnligt opholdt sig i disse, hyppigst i Haderslev, bringer brevene fra dette tidsrum ofte stof af interesse for Slesvigs og Holstens historie.
