1600-tallet

Odense Byes Historie

Pris: 
150,00 kr.

Odensebiskoppen C.T. Engelstoft præsterede ene mand at skrive dette værk over Odenses historie frem til 1878. Vist er der sidenhen udkommet nye værker om Odenses historie, der på flere måder har gjort Engelstofts bog forældet.

Glossarium Juridicum Danico-Norvegicum, det er: Alle gamle danske oc norske Glosers rette Forklaring, som findes i de Skaanske, Sielandske, Judske oc Norske Lowbøger

Pris: 
250,00 kr.

Før Danske Lov (1683) skabte et moderne lovgrundlag, byggede Danmarks lovgivning på landskabslovene fra 1200-tallet. De er fulde af gamle og svære ord, som heller ikke 1600-tallets danskere umiddelbart forstod. Men med Ostersen Weiles Glossarium, der på trods af den latinske titel er på dansk, kunne de slå de svære ord op og få en forklaring, der måske ikke helt svarer til moderne retsvidenskabs forståelse, men på den anden side præcist afspejler domstolenes praksis og den almindelige retsbevidsthed omkring midten af 1600-tallet.

Nordatlanten og Troperne. Forvaltningshistoriske kilder fra Færøerne, Grønland, Island og Tropekolonierne

TITLEN ER UDSOLGT!
Pris: 
275,00 kr.

Nordatlanten og Troperne er en håndbog over administrationshistoriske kilder fra Færøerne,Grønland, Island, Ostindien, Guinea og Vestindien. Bogen er udarbejdet af færøske, grønlandske,islandske og danske arkivarer med stort kendskab til områdernes forvaltningshistorie. I alt bringes 71 forskellige kildeeksempler, der både stammer fra landenes regionale og lokale forvaltning og fra den danske centralforvaltning i København.

Studier over Adelsvældens Historie. Udvalgte Afhandlinger og Anmeldelser

NB! Titlen er udsolgt
Pris: 
150,00 kr.

Før og efter sit hovedværk, Adelsvældens sidste Dage (1894), skrev J.A. Fridericia en række vægtige artikler og anmeldelser, som her udgives i udvalg. En række af dem er stadig grundlæggende, fordi Fridericia kombinerede indgående kendskab til kildematerialet med interesser og synspunkter, der har vist sig slidstærke. Bogen rummer også en introduktion ved E. Ladewig Petersen.

Kongeloven og dens Forhistorie

Aktstykker udg. af de under Kirke- og Undervisningsministeriet samlede Arkiver
Pris: 
50,00 kr.

Denne kildeudgave omfatter først og fremmest Kongeloven fra 1665, der frem til enevældens fald 1848 var Danmarks grundlov og i øvrigt Europas eneste enevældige grundlov. Ud over Kongelovens retsgyldige danske tekst aftrykkes også den forudgående latinske kladde samt forskellige breve og forarbejder på tysk og latin. Selve den danske Kongelov er ført i pennen af Peter Griffenfeld og er et sprogmindesmærke af første rang: klar, velklingende og samtidig fyndig.

Sider

Subscribe to RSS - 1600-tallet