1800-tallet

Sandfærdig beskrivelse over, hvorledes Jørgen Pedersen, ved opdyrkning af et hedelod, blev en holden mand

Pris: 
25,00 kr.

Nicolai Peter Schøler (1772-1851) var en tidlig repræsentant for den skolelærer, der ved siden af sin virksomhed som underviser også var foregangsmand på landbrugets område. Uddannet på Blågårds seminarium kom han i 1797 til Hammel, hvor han blev skolelærer og kirkesanger. Ved siden af sin skolelod fæstede han en halvgård i Hammel, som han lod udflytte. Schøler fortsatte som lærer og kirkesanger til kort før sin død og opnåede den sjældne ære at blive "jubelolding", dvs. have virket i samme embede i 50 år.

Rasmus Stæhrs dagbog

Indblik i en øbondes liv og dagligdag set gennem hans dagbog fra Farø 1801-1854
Pris: 
100,00 kr.

Dagbogen fra Farø 1801 til 1854 er ført af Rasmus Stæhr Hendriksen, der tidligere var skipper og født på Bågø. I 1797 giftede han sig til den nordligste af de to gårde på Farø, mellem Sydøstsjælland, Bogø og Falster. Her førte han en omhyggelig dagbog over alle arbejdere på gården, ude i marken, med afgrøderne og dyrene, såvel som inde på gården, i huggehuset og ved byggearbejder samt arbejdet på de tilkøbte jorder på Bogø. Han omtaler sit beskedne fiskeri og særlig alle hans leveringer af forskellige varer til nærområdet og salg til opankrede skibe.

Men meest talte vi om Landboeforholdene...

Thorkild Christian Dahls dagbog fra Den grundlovgivende Rigsforsamling 1848-49
Pris: 
25,00 kr.

Ejeren af godset Moesgård ved Århus, overretsprokurator Thorkild Christian Dahl, mødte frem til Den grundlovgivende Rigsforsamling som en smuk repræsentant for "ånden fra 1848", begejstret for den nye frihed og større lighed, som begivenhederne i foråret 1848 havde indpodet store dele af befolkningen. Han fandt det derfor også nødvendigt, at man, når man gav landet en fri forfatning, også fik "ordnet" de udestående social-politiske problemer i landbosamfundet om den lige beskatning af hartkornet, afløsning af hoveriet og fastsættelse af rammerne for fæstegodsets overgang til selveje m.m.

Med egen hånd

Optegnelser fra Fladsten og Ørsted 1592-1809
Pris: 
50,00 kr.

Sønderjyske bønder har skrevet de to bøger, der her bliver tilgængeliggjort. Den ene er Danmarks ældste bondeoptegnelsesbog fra gården Fladsten ved Aabenraa, hvis skiftende generationer førte den i årene 1592-1788. Den anden er forfattet mellem 1740 og 1809 af bonden Anders Sandemand i landsbyen Ørsted på Haderslevkanten. Begge bøger kommer tæt på drama og dagligliv i bondesamfundet og udgør, fordi de er skrevet af bønderne selv, enestående kilder til økonomisk og social historie.
 
Udgivet af Landbohistorisk Selskab.

Til det almindelige bedste...

Generalprokurør Christian Colbiørnsens lovbetænkninger 1789-1802
Pris: 
150,00 kr.

Den norskfødte Christian Colbiørnsen er en af de kendte skikkelser i den dansk-norske oplysningstid, og hans navn er især knyttet til landboreformerne.

Sider

Subscribe to RSS - 1800-tallet