Udgivet af Ole Færch, 472 s., Auning 2013, ISBN 9788775262212, kr. 100.

Da Aalborghus lens jordebog blev skrevet i året 1562, skete det på det da forholdsvis nye Aalborghus Slot. Herfra administrerede lensmanden på kronens vegne fæstegårdene i lenet, der var en vigtig indtægtskilde for kongen. Lenet bestod af 10 herreder nord og syd for Limfjorden med i alt ca. 1300 gårde. Lensmanden opkrævede bøndernes fæsteafgifter i form af korn smør, penge m.v., og hver enkelt gårds afgifter samt fæsternes navne er nøje anført.

Udgivet af Nils G. Bartholdy, 231 s., Kbh. 2007, ISBN 978-87-7500-000-5, kr. 160,00 kr.

Denne udgave af adels- og våbenbreve udstedt af danske (unions-)konger indtil 1536 omfatter 148 hovedsageligt dansksprogede breve af forskellig art fra 1396 til 1546. Der er tale om aktstykker, der formelt bekræfter optagelse i adelstanden og/eller tildeling af våbenskjold. De kaster lys over adelens, særlig lavadelens historie i relation til Kalmarunionens stadig stærkere, men endnu langt fra overmægtige kongemagt. Da adels- og våbenbreve ikke kun er kilder til den sociale og politiske historie og til personalhistorien, men i kraft af deres illustrationer tillige oplyser om den heraldiske kunst, der var forbundet med formel tildeling af våbener, er alle våbener gengivet i farver. Udgiveren, arkivar Nils G. Bartholdy, har ikke kun med vanlig akkuratesse forsynet brevene med regester, kritisk apparat og bibliografiske og arkivalske oplysninger og registre. I sin indledning redegør han også for deres plads i den internationale heraldiske historie og for de socialhistoriske aspekter.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

Udgivet af Poul Rasmussen, 116 s., Kbh. 1975, ISBN 9788775260522, kr. 100.

Oprindelig udgivet af Landbohistorisk Selskab.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

 

Udgivet af Gustav Bang, Kbh. 1898-99, ISBN 87-7500-039-3.

Det adelige ægtepar Kristoffer Gøje (død 1584) og Birgitte Bølles (1595) breve omfatter især korrespondance med slægtninge og fogder og omfatter også regnskabsmateriale.

Udgaven er udsolgt, men Det Kongelgie Biblioteks skannede eksemplar kan downloades gratis her.

Udgivet af Emil Marquard, 1.868 s., Kbh. 1929-41, ISBN 87-7500-077-6, kr. 150.

Mogens Gyldenstjerne (død 1569) og hustruen Anne Sparre tilhørte den absolutte top i den danske adel, lige aktiv politisk, økonomisk og socialt. Den omfattende, bevarede korrespondance, skrevet på dansk og tysk, giver et detaljeret indblik i renæssancens Danmark. Udgivelsen omfatter mere end 1300 breve, hvoraf ca. en tredjedel er kongelige missiver.

Enkelte uindbunde eksemplarer kan fås ved henvendelse til Kildeskriftselskabet, men udgaven er også digitaliseret af Slægtsforskernes Bibliotek og kan downloades gratis her:

1. Bind (1929)

2. Bind (1936)

3. Bind (1941) (inkl. registre)

Udgivet af Søren Balle, Niels Geert Bolwig & Else Yndgaard, Kbh. 1999-2003, ISBN 87-7500-174-8, kr. 300.

Rentemesteren administrerede den centrale kasse ved kongens hof i 1500-tallet. Den kasse modtog overskuddet fra alle andre kasser i riget, og fra den betalte man for hoffet, flåden og andre centrale udgifter. Derfor er Rentemesterens regnskaber de vigtigste af alle statens regnskaber i denne tidsalder. De belyser statens finanser, og kaster lys over samfundets økonomi. Det angives i detaljer, hvad hvert enkelt beløb er brugt til, så regnskabet fortæller også om de varer

Udgivet Niels Geert Bolwig & Else Yndgaard, 303 s., Kbh. 2003, ISBN 87-7500-188, kr. 100.

I 1999 udgav Kildeskriftselskabet fire bind med Christian III's Rentemesterregnskaber for 1551, 1554, 1556 og 1557-58. Disse regnskaber hører til blandt 1500-tallets vigtigste statsregnskaber, og de udgør en vigtig kilde til tidens økonomiske, socio-politiske og kulturelle historie. Udgivelsen af Christian III's Rentemesterregnskaber afsluttes med disse registre i bind 5, der vil lette anvendelsen af det righoldige materiale.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag. 

Udgivet af V.A. Secher, bd. 1-6, Kbh. 1887-1918, ISBN 87-7500-017-2.

Denne udgave er standardudgaven af den samlede danske rigslovgivning  fra 1558 til 1660, dvs. fra såkaldte Koldingske Reces 1558, der sammenfattede det meste af reformationstidens lovgivning, til enevældens indførelse 1660. Udgaven er kronologisk, tekstkritisk og med kildehenvisninger. Hvert bind afsluttes med et systematisk register.

Udgaven er for længst udsolgt, men Det Kongelige Bibliotek har digitaliseret udgaven, og de enkelte bind kan downloades gratis her nedenfor:

1. Bind 1558-75 (1887-88)

2. Bind 1576-95 (1889-90)

3. Bind 1596-1621 (1891-94)

4. Bind 1622-38 (1897)

5. Bind 1639-50 ( 1903)

6. Bind 1651-60 (1918)

Udgivet af Kr. Erslev & W. Mollerup, 581 s., Kbh. 1881-82, ISBN 87-7500-010-5.

Denne udgave af den danske centralforvaltnings udgående skrivelser ligger i direkte forlængelse af Kong Frederik den Førstes danske Registranter, men omfatter kun de såkaldte "åbne breve" (patenter), idet periodens "lukkede breve" (missiver) allerede var udgivet i Danske Magazin. Ligesom forgængeren er udgaven kompakt, idet meget kun er gengivet i sammendrag, mens navnestoffet og de vigtigste breve er gengivet i deres helhed og oprindelige form. Fra 1550 og frem til 1660 er det tilsvarende stof samlet i serien Kancelliets Brevbøger (udgivet af Rigsarkivet).

Udgaven er for længst udsolgt, men er digitaliseret af Det Kongelige Bibliotek og kan downloades gratis her.

Udgivet af Emilie Andersen, A. Andersen, Troels Fink & Peter Kr. Iversen, 1.400 sider, Kbh. 1994, ISBN 87-7500-163-2, kr. 300.

Udgivelsen af de Hansborgske Domme har stor betydning for den sønderjyske rets- lokal- og kulturhistorie. Hertug Hans den Ældres registranter og domme har herudover stor administrationshistorisk interesse, da det er sjældent, at sådanne kilder er bevaret fra 1500-tallet i et så fuldstændigt omfang, som det her er tilfældet.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

Udgivet af Emilie Andersen, 980 s., Kbh. 1943-49, kr. 200.

Hertug Hans den Ældre, bror til kong Christian III, regerede 1544-1580 fra sin hovedresidens Hansborg i Haderslev dele af Slesvig og Holsten med stor omhu og energi. Fra disse år findes en række registranter fra hertugens kancelli, der er overleveret fuldstændige og uden lakuner. Disse er i bind 1 trykt in extenso på nedertysk, men med ret udførlige uddrag på dansk. I bind 2 er udgivet kancellibreve i referat på dansk. Med de to bind foreligger et rigt kildemateriale til Sønderjyllands historie i 1500-tallet.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

Udgivet af Aage Andersen, 378 s., udgivet sammen med Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Kbh. 2015, ISBN 978-87-7533-032-4, kr. 300.

Den danske Rigslovgivning 1523-1558 er fjerde bind i serien om den ældre verdslige danske rigslovgivning. Bindet dækker tiden fra Frederik 1.s magtovertagelse efter Christian 2.s flugt og fører frem til Koldingrecessen af 1558. Den følgende tids lovgivning er udgivet i Kildeskriftselskabets udgave Corpus Constitutionum Daniæ.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

Udgivet af Michael Dupont, 261 s., Kbh. 2014, ISBN 978-87-7500-214-6, kr. 120.

Helsingør skifteprotokol 1571-1582 er Danmarks ældste skifteprotokol og er bevaret på Rigsarkivet. Dette burde i sig selv være grund nok til at udgive denne kilde til 1500-tallets danske købstads- og personalhistorie, men kildeudgavens værdi forøges ved, at den ligger i forlængelse af en række af Kildeskriftselskabets tidligere købstadshistoriske udgivelser om Køge, Helsingør og Malmø: Udvalgte skifter fra Køge 1597-1655 (udg. 1992), Helsingør stadsbog 1549-1556 (udg. 1971),

Udgivet af Karen Hjort, 590 s., Kbh. 1981, ISBN 87-7500-145-4, kr. 150.

De gamle retsprotokoller fra købstæderne giver et varierende og levende billede af forholdene i byerne. Dette gælder ikke mindst for Helsingør, der på grund af Øresundstolden var en meget livlig by med internationale forbindelser. Stadsbøgerne indeholder indførsler fra både rådstueretten og bytinget i en række år mellem 1554 og 1565. Borgmestre, råd og byfoged var i denne periode fælles om retsudøvelsen og protokollerne indeholder derfor alle slags sager vedrørende købstaden og dens indbyggere.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

 

Udgivet af Merete Dahlerup, 140 s., Kbh. 1975, ISBN 9788775260683, kr. 100.

Herlufsholm frie skoles regnskab 1585-86 er det ældste bevarede godsregnskab for Herlufsholm. Det er ikke mindst interessant derved, at det indeholder en ugekostbog, der uge for uge opregner hvilket arbejde, der er foretaget på godset, og hvor mange personer der har medvirket, hvad der sætter os i stand til at følge godsets arbejdsgang året igennem.

 Oprindelig udgivet af Landbohistorisk Selskab.

Bestil den i boghandlen eller hos Syddansk Universitetsforlag.

 

Udgivet af Ole Færch, 423 s., Auning 2014, ISBN 9788775262236, kr. 80.

Efter Christian 2.s fald udpegede den nye konge, Frederik 1., den gejstlige Claus Gjordsen til sin danske kansler. En vigtig opgave for kansleren var at skaffe overblik over kongens indtægter af lenene, og han foranledigede udarbejdelse af forskellige registre til dette formål, bl.a. det her udgivne register fra ca. 1525. Registeret er en samling afskrifter af jordebøger over kongeligt gods indsendt af lensmændene i adskillige len. Registeret er omfattende og detaljeret med oplysninger om i alt knap 3.000 gårde,

Udgivet af Kr. Erslev & W. Mollerup, 569 s., Kbh. 1879, ISBN 87-7500-000-8.

Udgaven af Kong Frederik den Førstes danske Registranter var Kildeskriftselskabets første projekt, og udgiverne var blandt selskabets grundlæggere. Udgaven omfatter hele det bevarede kildemateriale af officielle skrivelser (udgående breve) fra Frederik I's kancelli i perioden 1523-32. De udgør en central kilde til mange sider af samfundslivet og politikken. Udgaven er meget komprimeret, idet mange aktstykker kun er gengivet i sammendrag, men alt navnestoffet og de vigtigste tekster er gengivet i deres helhed og i den originale sprogform. Et fyldigt register letter benyttelsen.

Udgaven er for længst udsolgt, men er digitaliseret af Det Kongelige Bibliotek og kan downloades gratis her.

Udgivet af Troels Dahlerup, Carl Engelsen & Chr. Lisse, 118 s., Kbh. 1971, ISBN 9788775260164 + ISBN 9788775261109, kr. 100.

Bestil bogen i boghandlen eller hos Syddansk Universitetsforlag.

Oprindelig udgivet af Landbohistorisk Selskab.

Udgivet af Einar Bager, 284 s., Kbh. 1977, ISBN 87-7500-132-2, kr. 100.

Bogen rummer 44 bofortegnelser repræsenterende alle samfundsklasser. De er et enestående materiale både til belysning af de almindelige levevilkår på denne tid og til oplysning om næringslivets vilkår i datidens Malmø.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

Udgivet af Einar Bager, 136 s., Kbh. 1978, ISBN 87-7500-133-0, kr. 50.

I bogen fremlægges tre købmandsregnskaber fra 1500-tallets midte: Morten Bryggers, Bent Bryggers og Keluf Jens Nielsens. Udgaven er forsynet med tekstkritiske noter, registre og ordforklaringer samt et afsnit om mønt, mål og vægt.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

Udgivet af Einar Bager, 506 s., Kbh. 1972, ISBN 87-7500-124-1, kr. 100.

Malmø Stadsbog1549-1559 indeholder protokoller fra rådstueretten, toldbodretten og bytinget, og er med sin detaljerigdom en vigtig kilde til historien om – og livet i – hvad der dengang var Danmarks næststørste by.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

Udgivet af Leif Ljungberg & Einar Bager i samarbejde med Erik Kroman, 441 s., Kbh. 1968, kr. 100.

Udgivelsen af Malmø tingbøger for årene 1577-83 og 1588 -90 er omhyggeligt udført med tekstkritiske noter, lokalhistoriske noter, der identificerer bygninger m.m., ordforklaringer samt person- og stednavneregister og register over de forskellige arter af retssager.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

Udgivet af Bjørn Poulsen & Inger Biehl Hansen, 179 s., Kerteminde 1994, ISBN 9788775261475, kr. 40.

Sønderjyske bønder har skrevet de to bøger, der her bliver tilgængeliggjort. Den ene er Danmarks ældste bondeoptegnelsesbog fra gården Fladsten ved Aabenraa, hvis skiftende generationer førte den i årene 1592-1788. Den anden er forfattet mellem 1740 og 1809 af bonden Anders Sandemand i landsbyen Ørsted på Haderslevkanten. Begge bøger kommer tæt på drama og dagligliv i bondesamfundet og udgør, fordi de er skrevet af bønderne selv, enestående kilder til økonomisk og social historie.

 Oprindelig udgivet af Landbohistorisk Selskab.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

Udgivet af William Christensen, 786 s., Kbh. 1912-14, kr. 200.

Første bind omfatter alle kgl. missiver fra Christian I.s og Hans' regeringsperiode - også de tidligere trykte - hvis tekst er fuldstændigt bevaret, i alt ca. 400. Andet bind omfatter ca. 350 private missiver, deraf et stort antal udaterede. De private breve er enten fra private personer til medlemmer af kongefamilien eller vekslet mellem privatpersoner indbyrdes. Flertallet af brevene er på dansk, og udgaven er på grund af det store ordforråd en guldgrube for nordiske filologer.

Fås uindbundet ved henvendelse til Kildeskriftselskabet, men er digitaliseret af Det Kongelige Bibliotek og kan downloades gratis her:

Bd. 1 Missiver fra den danske Kongefamilie (1912).

Bd. 2 Missiver fra Brevskrivere uden for den danske Kongefamilie (1914).

Udgivet af Erik Kroman, 264 s., Kbh. 1974, ISBN 87-7500-131-4, kr. 125.

Rådstuedombøgerne fra Ribe giver et rigt og broget billede af livet i købstad i gammel tid. Ribe var i middelalderen en af Danmarks betydeligste byer og havde endnu i det 16. århundrede bevaret meget af sin gamle glans. Det var stadig en driftig handels- og søfartsby. Foruden en kulturhistorisk og personalhistorisk interesse har retsprotokollerne også en betydelig sproglig interesse, idet de indeholder en mængde for længst forældede gloser, delvis af lokal karakter. For at gøre dem forståelige for nutiden er de søgt forklaret i en liste med ordforklaringer.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

Udgivet af J.O. Arhnung, 284 s., Kbh. 1965, kr. 100.

Jordebogen fra 1568 indeholder domkirkeprælaturernes, præbendernes og de forskellige domkirkeinstitutioners jordegods. I udgivelsens noter er der gjort opmærksom på, hvilke ændringer der i tiden 1536-1568 er indtrådt på dette gods, således at dets bestand i katolicismens sidste dage kan fastslås.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

Udgivet af Thelma Jexlev, 279 s., Kbh. 2001, ISBN 87-7500-183-7, kr. 150.

Sankt Agnete Kloster i Roskilde er for længst revet ned, men dele af klosterets arkiv er bevaret. Her finder man nogle af de meget få danske klosterregnskaber, der er bevaret fra middelalderen. Der er tale om i alt fire regnskaber samt en jordebog med notitser vedrørende yderligere to regnskaber fra perioden 1513-15. De er hermed udgivet af en af vore bedste kendere af dansk senmiddelalder, forhenværende arkivar Thelma Jexlev. Disse middelalderlige regnskaber

Udgivet af C.F. Wegener, 150 s., Kbh. 1856-58, reprotryk 1974, ISBN 87-7500-602-2.

Dette reprotryk omfatter de centrale danske forfatningslove fra 1282 til 1661, frem for alt serien af håndfæstninger, dvs. de store forpligtelsesbreve, kongerne underskrev ved deres tronbestigelse. Disse håndfæstninger er ikke systematiske grundlove i moderne forstand, men gensidige aftaler mellem kongen og den politiske elite, der både afspejler traditionen og det til enhver tid gældende styrkeforhold, inkl. den seneste regeringsperiodes brændpunkter. Teksterne blev oprindelig udgivet som et kildetillæg i Aarsberetninger fra Geheimearchivet, bd. 2, Kbh. 1856-60, men udkom også i et samtidigt særtryk med forskudt sidetælling, så at originalens tekst (og Kildeskriftselskabets reprotryk) begynder på side 3, mens særtrykkets begynder på side 1.

Udgaven er udsolgt, men det samtidige særtryk kan gratis downloades her.

Udgivet af Gerd Neubert, 482 s., Kbh. 1992, ISBN 87-7500-161-6, kr. 100.

Fra Køge er bevaret 34 skifteprotokoller fra 1596 til 1919, og de befinder sig i Køge Byfogeds Arkiv i Landsarkivet for Sjælland. I disse protokoller er indført de offentligt skiftede boer, som styredes af byfoged og magistrat. Offentligt skifte foretog man, når der var umyndige arvinger, hvis arvedelingen var vanskelig eller arvingerne uenige, hvis der var nervøse kreditorer, eller hvor der ellers kunne være tvivl. Til dette bind er udvalgt 24 skifter fra de fem ældste protokoller, som dækker tidsrummet 1596-1663.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.