Edited by Dan Andersen & Erik Helmer Pedersen, 837 pp., Copenhagen 2004, ISBN 87-609-1221-9, kr. 160.

This book sets forth and discusses the historical context of registrered prices and wages from 19 Danish manors and households, in the period 1660-1800, for a wide range of goods and professions. In addition, there are extensive analyses of accounts, types and qualities of goods and the formation of wages. The majority of these source data originate in free market operations in the Kingdom of Denmark, and testify incontrovertibly to the fact that Denmark of that time was closely connected to the contemporary international market.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

Udgivet af Kr. Erslev, bd. 1 (1588-1626), 505 s. Kbh. 1883-85; bd. 2 (1627-1643), 650 s., Kbh. 1887-88; bd. 3 (1644-1648), 660 s., Kbh. 1888-90, digitalt tilgængelig (se nedenfor).

Denne klassiske kildeudgivelse fra Kristian Erslevs består af en stramt disponeret oversigt over rigsrådets og stændermødernes forhandlinger suppleret med en gengivelse af de vigtigste aktstykker. På den måde kan man følge de centrale politiske beslutningsprocesser gennem hele Christian IV's regeringstid.

Udgaven er for længst udsolgt, men er digitaliseret af Det Kongelige Bibliotek og kan downloades gratis her nedenfor:

1. Bind (1588-1626)

2. Bind (1627-1643)

3. bind (1644-1648)

Udgivet af C. Rise Hansen, 1608 s., Kbh. 1959-75, ISBN 87-7500-098-9, kr. 300.

Før enevældens indførelse 1660 formede det politiske liv sig som en stadig forhandling mellem kongen og rigsrådet og mellem disse to på den ene side og befolkningens repræsentanter samlet ved de såkaldte stændermøder på den anden. Det er dette fortsatte forhandlingsforløb, man i denne kildeudgave kan følge på nærmeste hold takket være de aftrykte kildetekster og de fyldige kommentarer. Det er bevægede år, hvor spørgsmålet om forsvaret dominerer, men også årene med Corfitz Ulfeldts spektakulære fald fra magtens tinde.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

 

Udgivet af Leon Jespersen & Christian Larsen, 630 s., Kbh. 2013, ISBN 978-87-7500-215-3, kr. 295.

Siden reformationen 1536 havde det politiske liv i Danmark udfoldet sig i et samspil mellem kongen og det adelige rigsråd, til tider harmonisk, til andre tider konfliktfyldt. Fra slutningen af 1620'erne og indtil 1660 blev det politiske spil udvidet med jævnlige stændermøder, hvor konge og rigsråd forhandlede med repræsentanter for adel, gejstlighed og borgerstand. Det var dramatiske år med voldsomme personstridigheder mellem kongen og "svigersønnepartiet" (Corfitz Ulfeldt, Hannibal Sehested) og i slutningen af perioden svenskekrigene og enevældens indførelse, der jo netop fandt sted på det allersidste stændermøde 1660.

Udgivet af J. Lindbæk, bd. 1-2, Kbh. 1903-10, ISBN 87-7500-040-7.

Statskollegiet blev oprettet umiddelbart efter enevældens indførelse i 1660 og så en kort overgang ud til at blive en reel afløser for rigsrådet, men med bredere medlemsskare (også borgerlige og gejstlige). I den forstand danner udgaven en fortsættelse af Aktstykker og Oplysninger til Rigsrådets og Stændermødernes Historie i Kristian IV's Tid, der dækker perioden 1588-1648, og Aktstykker og Oplysninger til Rigsrådets og Stændermødernes Historie i Frederik III's Tid, der dækker 1648-60. Statskollegiet blev imidlertid aldrig nogen egentlig afløser for rigsrådet, men spillede en vis rolle frem til 1676, ikke mindst som rådgivende organ i mange forskellige spørgsmål om bl.a. juridiske forhold, handel mm.

Udgaven er digitaliseret af Det Kongelige Bibliotek og gratis tilgængelig her nedenfor:

1. Bd. 1660-1670 (1903-4)

2. Bd. 1670-1676 (1910)

 

Udgivet af Poul Rasmussen, 200 s., Kbh. 1972, ISBN 9788775260508, kr. 100.

Oprindelig udgivet af Landbohistorisk Selskab.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

Udgivet af Leon Jespersen, 158 s., Kbh. 2004, ISBN 87-7500-194-2, kr. 100.

Rigsråd Gunde Rosenkrantz (1604-1675) er blevet tilskrevet et par omfangsrige betænkninger fra hhv. 1658-1659 og fra foråret 1660. Den ene betænkning kan betragtes som et svar på/videreførelse af rigsråd Christen Skeels henvendelse til Frederik 3.; men begge betænkninger rummer en række – måske ikke realisable – forslag til, hvordan man i 1650’ernes Danmark kunne løse nogle påtrængende forfatnings- og forvaltningsspørgsmål med bevarelse af adelsvælden. Blandt andet forsvarets struktur og finansiering, men også centraladministrationens organisering. Det er ganske sigende, at den første betænkning blev skrevet under den svenske belejring af København, men rummede en efterligning af den svenske kollegieforvaltning. Sverige tjente på én gang som trussel og forbillede. Betænkningerne giver et godt indblik i adelsvældens sidste, men forgæves forsøg på at overleve.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

Udgivet af V.A. Secher, bd. 1-6, Kbh. 1887-1918, ISBN 87-7500-017-2, digital adgang.

Denne udgave er standardudgaven af den samlede danske rigslovgivning  fra 1558 til 1660, dvs. fra såkaldte Koldingske Reces 1558, der sammenfattede det meste af reformationstidens lovgivning, til enevældens indførelse 1660. Udgaven er kronologisk, tekstkritisk og med kildehenvisninger. Hvert bind afsluttes med et systematisk register.

Udgaven er for længst udsolgt, men Det Kongelige Bibliotek har digitaliseret udgaven, og de enkelte bind kan downloades gratis her nedenfor:

1. Bind 1558-75 (1887-88)

2. Bind 1576-95 (1889-90)

3. Bind 1596-1621 (1891-94)

4. Bind 1622-38 (1897)

5. Bind 1639-50 ( 1903)

6. Bind 1651-60 (1918)

Af Arendt Berntsen, 1060 s., Kbh. 1650-56, reprotryk 1971, ISBN 87-7500-700-2, kr. 200,00 kr.

Arent Berntsen blev født i 1610 i Bergen, kom som ung i forskellige danske herremænds tjeneste, blev ca. 1636 slotsskriver på Varberg og i 1648 rådstueskriver i København. I årene 1650-56 udgav han sin imponerende, på omfattende administrativ erfaring bygget, håndbog i samfundsforhold, bestående af i alt 4 bøger. Den første er en topografi over Danmark og Norge, for Danmarks vedkommende sluttende med en 65 sider lang oversigt over den administrative inddeling. De følgende tre bøger er en omfattende og detaljeret gennemgang af landbo- og skatteforhold, takster, mønt, mål og vægt, og det er især disse bøger, der stadig gør dette værk, der med nogen ret kan betragtes som den første økonomisk-statistiske samfundsbeskrivelse, til en central kilde ved studiet af datidens økonomiske forhold.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

 

Udgivet af Ole Feldbæk, 779 s., Kbh. 1986, ISBN 87-7500-159-4, kr. 200.

 

Danske kongeligt privilegerede handelskompagnier spiller en vigtig rolle både i den økonomiske historie og kolonihistorien. Her er deres oktrojer og andre centrale ledelsesregler samlet i en udgave, der dækker hele dne periode, de eksisterede.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

Udgivet af Peder Dam, 589 sider, Kbh. 2022, ISBN 978-87-7500-219-1, kr. 398.

I 1680’erne blev Danmarks samlede landbrugsareal opmålt, registreret og vurderet som del i udarbejdelsen af Christian 5.s matrikel, der skulle danne grundlag for en hård, men retfærdig beskatning. De minutiøse oplysninger om mere end 12.000 landsbyer, hovedgårde og enkeltgårde er en unik kilde til bebyggelsesstrukturen, landbosamfundene og landskabshistorien generelt i tiden fra før udskiftningen og landboreformer omkring år 1800. Derfor er matriklen af central betydning for alle, der arbejder med tidlig moderne tid. I denne kildeudgave er en række af matriklens centrale oplysninger gengivet overskueligt i tabelform. Det gælder bl.a. bebyggelsernes oplysninger om:

‒ Antallet af gårde

‒ Antallet af huse

‒ Det dyrkede areal (i absolutte tal og som andel af det samlede areal)

‒ Den samlede vurdering i tønder hartkorn (i absolutte tal og sat i forholdt til det samlede areal)

‒ Dyrkningssystemerne i landsbyerne

I den omfattende indledning gennemgås baggrunden for matriklen, og tallene fra tabellerne præsenteres og kortlægges. Hermed er der gode muligheder for at sætte den enkelte bebyggelse, man arbejder med, ind i en bredere kontekst.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

Eller download den som pdf her.

 

Af Sthen Jacobsen, udgivet af Martin Weibull, 280 s., Kbh. & Lund 1897, reprotryk 1972, ISBN 87-7500-606-6, kr. 100.

En velskreven samtidig dansk skildring af Skånske krig 1675-79.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

Udgivet af S. Birket Smith, 269 s., Kbh. 1885, ISBN 87-7500-603-0, kr. 50.

Lægen og botanikeren Otto Sperling (1602-81) var tæt knyttet til ægteparret Corfitz Ulfeldt og hustru Leonora Christina, der var datter af Christian IV. Følgelig blev han trukket med i Ulfeldt-parrets fald fra den politiske tinde i begyndelsen af 1650’erne og endte sine dage som fange i Blåtårn. Selvbiografien giver et godt indblik i de politiske forhold på Christian IVs og Frederik IIIs tid, naturligvis set fra Ulfeldt’ernes synsvinkel, men rummer også maget kulturhistorisk stof bl.a. om ægteskab og familieliv. Sperling skrev på tysk, men udgaven er en dansk oversættelse, hvor det meste er oversat, men noget blot refereret.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag. Eller download Det Kongelige Biblioteks digitalisering gratis her.

 

Udgivet af V.A. Secher & Chr. Støchel, bd. 1-2, Kbh. 1891-94, ISBN 87-7500-025-3.

Den danske enevælde skabte med Danske Lov 1683 et overskueligt, ajourført og praktisk grundlag for hele kongerigets retsvæsen. Arbejdet var resultat af et kommissionsarbejde, der begyndte 1661 og gennemgik flere faser. Udgaven omfatter forskellige forarbejder forsynet med kildehenvisninger, oversigter og registre samt supplerende oplysninger og aktstykker.

Udgaven er for længst udsolgt, men kan downloades gratis her:

1. Bind (1891)

2. Bind (1894)

 

Af Christen Ostersen Weile, 907 s., Kbh. 1665, reprotryk 1977, ISBN 8775007053, kr. 250.

Før Danske Lov (1683) skabte et moderne lovgrundlag, byggede Danmarks lovgivning på landskabslovene fra 1200-tallet. De er fulde af gamle og svære ord, som heller ikke 1600-tallets danskere umiddelbart forstod. Men med Ostersen Weiles Glossarium, der på trods af den latinske titel er på dansk, kunne de slå de svære ord op og få en forklaring, der måske ikke helt svarer til moderne retsvidenskabs forståelse, men på den anden side præcist afspejler domstolenes praksis og den almindelige retsbevidsthed omkring midten af 1600-tallet.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

Udgivet af Birgitte Dedenroth-Schou i samarbejde med Anemette S. Christensen, Kbh. 1984, ISBN 87-7500-151-9, kr. 200.

Fra 1585 til sin død i 1618 var Caspar Marckdanner lensmand på Koldinghus, som med sine otte herreder var et af landets største len. Som kronens repræsentant i lenet skulle lensmanden sørge for at forvalte kronens ejendom, herunder lensslottet og de tilhørende ladegårde, han skulle opkræve landgilde fra kronens fæstere, indkræve de kongelige skatter, samt sørge for ro og orden i området og i den forbindelse opkræve bøder for lovovertrædelser. Endelig skulle han sørge for bespisning af kongen, dennes følge og andre fyrster, der gæstede lenet. I lensregnskabet gøres der omhyggeligt rede for alle indtægter og udgifter i lenet som følge af disse opgaver. Det ældst bevarede regnskab fra Koldinghus len er fra 1610-11, og det giver en detaljeret indsigt i såvel i tidens finansforvaltning som dens kulturhistorie.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

 

Udgivet af C.F. Bricka, J.A. Fridericia & Johanne Skovgaard (bd. 8), 3439 s., Kbh. 1878-1949, reprotryk 1969-70, ISBN 87-7500-403-8 (bd. 1), 87-7500-405-4 (bd. 2), 87-7500-407-0 (bd. 3), 87-7500-409-7 (bd. 4), 87-7500-411-9 (bd. 5), 87-7500-413-5 (bd. 6-7), kr. 800.

Når Christian IV står så levende i den historiske erindring, skyldes det ikke kun hans lange regeringstid med dens farverige begivenheder og de pragtfulde bygninger, han efterlod sig. Når vi i dag kan komme tæt på Christian IV som menneske og hersker, skyldes det først og fremmest de ca. 3.000 bevarede egenhændige breve (dvs. breve kongen selv skrev i modsætning til embedskorrespondance, han kun underskrev), der her er udgivet samlet og forsynet med noter. Brevene omhandler stort og småt. Der er ordrer angående hofholdningen, breve til familien, udenrigspolitiske statements, indtil flere fremstillinger af bruddet med Kirstine Munk, der ikke lader moderne skilsmisser noget efter, og meget mere. Og hele vejen igennem mærker man kongens stærke personlighed.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.


 

Udgivet af Emil Marquard, 639 s., Kbh. 1918, ISBN 87-7500-054-7.

Udgaven omfatter kammerregnskaber, dvs. den kongelige privatøkonomi og en del af hoffets, fra Frederik III's tid i årene 1652, 1655-56 og hele Christian V's regeringstid 1670-99. Udgaven er forsynet med gode registre og rumemr et tsort kulturhistorisk stof.

Udgaven er udsolgt.

Aktstykker udg. af de under Kirke- og Undervisningsministeriet samlede Arkiver (A.D. Jørgensen), 72 s., Kbh. 1886, reprotryk 1973, ISBN 87-7500-601-4, kr. 50.

Denne kildeudgave omfatter først og fremmest Kongeloven fra 1665, der frem til enevældens fald 1848 var Danmarks grundlov og i øvrigt Europas eneste enevældige grundlov. Ud over Kongelovens retsgyldige danske tekst aftrykkes også den forudgående latinske kladde samt forskellige breve og forarbejder på tysk og latin. Selve den danske Kongelov er ført i pennen af Peter Schumacher (Griffenfeld) og er et sprogmindesmærke af første rang: klar, velklingende og samtidig fyndig.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

Udgivet af Ole Højrup, 264 s., Kbh. 1963-68, ISBN 9788775260645, kr. 40.

De ældste kirkebøger fra Sørbymagle og Kirkerup på Sydsjælland indeholder en lang række detaljerede biografier over sogneboerne, ikke mindst forfattet af præsten Mads Prom fra 1645 til hans død i 1688.

Oprindelig udgivet af Landbohistorisk Selskab.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

 

Af Anders Matthiesen Hjørring, udgivet af Bjørn Westerbeek Dahl,273 s., Kbh. 2012, ISBN 978-87-7500-211-5, kr. 250.

Det mest omfattende og personlige vidnesbyrd om svenskernes 21 måneder lange belejring af København i 1658-60 er Vartovpræsten Anders Matthiesen Hjørrings Leyers eller Beleyrings Dagverck. Han var øjenvidne, først på den svenske side af fronten, fordi Vartov lå uden for voldene, siden fra den anden side, efter at han i november 1658 flygtede ind til den belejrede by. Samtidig indsamlede han systematisk stof om begivenhederne. I 1660 og 1661 udgav han to bøger om tiden, men i Leyers eller Beleyrings Dagverck, der er forfattet i 1663, samlede han hele sin viden i en levende dag-til-dag-skildring af belejringstiden.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

Udgivet af Bjørn Poulsen & Inger Biehl Hansen, 179 s., Kerteminde 1994, ISBN 9788775261475, kr. 40.

Sønderjyske bønder har skrevet de to bøger, der her bliver tilgængeliggjort. Den ene er Danmarks ældste bondeoptegnelsesbog fra gården Fladsten ved Aabenraa, hvis skiftende generationer førte den i årene 1592-1788. Den anden er forfattet mellem 1740 og 1809 af bonden Anders Sandemand i landsbyen Ørsted på Haderslevkanten. Begge bøger kommer tæt på drama og dagligliv i bondesamfundet og udgør, fordi de er skrevet af bønderne selv, enestående kilder til økonomisk og social historie.

 Oprindelig udgivet af Landbohistorisk Selskab.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

Udgivet af Michael Dupont, 304 sider, København 2023, ISBN 978-87-7500-218-4, kr. 298

Drejø ligger i det sydfynske øhav mellem Fyn, Taasinge og Ærø, og i de tekster, der tilsammen udgør Optegnelser fra Drejø 1661-1875, kommer man tæt på det lille øsamfunds økonomi og kultur i dyrkningsfællesskabets tid, før udskiftning og selveje fuldstændig forvandlede landbosamfundet. Udgaven omfatter præsteoptegnelser om avl og indtægter fra tiende omkring 1700, men hovedparten udgøres af optegnelser fra to generationer af skrivende bønder fra familien Strangesen fra perioden 1793-1875. De giver ikke kun indblik i den lokale økonomi, men afspejler en kulturel horisont, der ellers sjældent kommer til syne i kilder fra landbefolkningen, men som omfattede både religion, folkeviser og populærvidenskab. Udgaven er rigt illustreret og forsynet med register, ordliste og slægtstavler.

Michael Dupont (født 1980) er arkivar på Rigsarkivet i København og har udgivet adskillige artikler og kildeudgaver om landbohistoriske, byhistoriske og slægtshistoriske emner. Han er formand for Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie og for Dansk Historisk Fællesråd.

Bestil bogen i boghandlen elelr direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

Udgivet af E. Marquard & J.O. Bro-Jørgensen, 1.492 s., Kbh. 1952-56, kr. 200,00.

Udgaven omfatter prins Christian (V.)s kancellibreve 1626-47 (i bind 1) og prinsens mere personligt prægede egenhændige breve (i bind 2). Indholdsmæssigt omhandler brevene i første række forhold ved og omkring prinsens hofstat. Men derved, at prinsen i 1631-1634 førte regeringen i Hertugdømmerne og fra da af jævnligt opholdt sig i disse, hyppigst i Haderslev, bringer brevene fra dette tidsrum ofte stof af interesse for Slesvigs og Holstens historie. Langt mere indgående belyses dog i prinsens korrespondance forhold og tilstande i Lolland og Falster, hvor han efter sit bryllup i oktober 1634 med prinsesse Magdalena Sibylla af Sachsen tog fast ophold på Nykøbing slot.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

Udgivet af C.F. Wegener, 150 s., Kbh. 1856-58, reprotryk 1974, ISBN 87-7500-602-2.

Dette reprotryk omfatter de centrale danske forfatningslove fra 1282 til 1661, frem for alt serien af håndfæstninger, dvs. de store forpligtelsesbreve, kongerne underskrev ved deres tronbestigelse. Disse håndfæstninger er ikke systematiske grundlove i moderne forstand, men gensidige aftaler mellem kongen og den politiske elite, der både afspejler traditionen og det til enhver tid gældende styrkeforhold, inkl. den seneste regeringsperiodes brændpunkter. Teksterne blev oprindelig udgivet som et kildetillæg i Aarsberetninger fra Geheimearchivet, bd. 2, Kbh. 1856-60, men udkom også i et samtidigt særtryk med forskudt sidetælling, så at originalens tekst (og Kildeskriftselskabets reprotryk) begynder på side 3, mens særtrykkets begynder på side 1.

Udgaven er udsolgt, men det samtidige særtryk kan gratis downloades her.

Udgivet af Gerd Neubert, 482 s., Kbh. 1992, ISBN 87-7500-161-6, kr. 125.

Fra Køge er bevaret 34 skifteprotokoller fra 1596 til 1919, og de befinder sig i Køge Byfogeds Arkiv i Landsarkivet for Sjælland. I disse protokoller er indført de offentligt skiftede boer, som styredes af byfoged og magistrat. Offentligt skifte foretog man, når der var umyndige arvinger, hvis arvedelingen var vanskelig eller arvingerne uenige, hvis der var nervøse kreditorer, eller hvor der ellers kunne være tvivl. Til dette bind er udvalgt 24 skifter fra de fem ældste protokoller, som dækker tidsrummet 1596-1663.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

Udgivet af Christian Larsen & Leon Jespersen, 232 s., Kbh. 2004, ISBN 87-7500-193-4, kr. 100.

Christen Skeel (1604-1659) blev optaget i rigsrådet i 1649 og førte fra da af rigsrådets protokol. Samtidig førte han privat en politisk dagbog, der udover rådsprotokollens indhold også rummede hans egne politiske synspunkter. Det gør den mere interessant end rådsprotokollen. Dagbogen giver et enestående indblik i rådets vanskelige situation i 1650erne, da det under pres fra både konge og stænder måtte kæmpe for såvel landets som sin egen eksistens. Frederik 3.s forfatningsbrud og tilsidesættelse af rigsrådet gjorde kun situationen værre. Christen Skeel drog konsekvensen og skrev i 1658-59 til hhv. rådskolleger og kongen om forfatningskrisen. Disse to breve findes også i kildeudgaven.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

Udgivet af Jens Holmgaard, 462 s., Kbh. 1966-70, ISBN 9788775260027, kr. 24.

Første bind af fire i udgivelsesrækken Viborg landstings skøde- og pantebøger. Bindet indeholder en uvurderlig række af dokumenter til belysnimng af 1600-tallets ejendoms- og adelshistorie i Nørrejylland.

 Oprindelig udgivet af Landbohistorisk Selskab.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

Udgivet af Poul Rasmussen, 486 s., Kbh. 1973, ISBN 9788775260034, kr. 24.

Bind to af fire i udgivelsesrækken Viborg landstings skøde- og pantebøger. Bindet indeholder en uvurderlig række af af dokumenter til belysning af 1600-tallets ejendoms- og adelshistorie i Nørrejylland.

Oprindelig udgivet af Landbohistorisk Selskab.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

 

Udgivet af Poul Rasmussen, 278 s., Kbh. 1978, ISBN 9788775260072, kr. 24.

Bind tre af fire i udgivelsesrækken Viborg landstings skøde- og pantebøger. Bindet indeholder en uvurderlig række af af dokumenter til belysning af 1600-tallets ejendoms- og adelshistorie i Nørrejylland.

Oprindelig udgivet af Landbohistorisk Selskab.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

Udgivet af C Rise Hansen & Poul Rasmussen, 229 s., Kbh. 1981, ISBN 9788775260065, kr. 24.

Fjerde og sidste bind i udgivelsesrækken Viborg landstings skøde- og pantebøger.

Oprindelig udgivet af Landbohistorisk Selskab.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

Udgivet af Hans H. Worsøe, 480 s., Kbh. 1982, ISBN 9788775260966, kr. 40.

Vonsild kirkebog 1659-1708 indeholder et rigt demografisk materiale fra et område tæt ved den gamle grænse til Hertugdømmerne. Det, der fremfor noget er karakteristisk for præsten Johannes Rüdes kirkebøger, og som berettiger deres udgivelse, er de udførlige levnedsskildringer og nekrologer, som fra perioden 1685-1707 er bevaret i et antal af 260.

Oprindelig udgivet af Landbohistorisk Selskab

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

Udgivet af Hans H. Worsøe, 178 s., Kbh. 1987, ISBN 9788775260676, kr. 20.

Tillysningsbogen er en fortegnelse over de meddelelser, der er givet fra prædikestolen af pastor Johannes Rüde i Dalby og Vonsild sogne i Sønderjylland for årene 1678-1683. Meddelelserne kan opdeles i fire grupper: Kalenderoplysninger, meddelelser af kirkelig karakter, officielle meddelelser fra myndighederne og interne sognemeddelelser af verdslig karakter, herunder især efterlysninger og formaninger, hvor det ikke altid er let at skelne mellem det kirkelige og det verdslige, f.eks. om overholdelse af helligdagsbestemmelserne.

Oprindelig udgivet af Landbohistorisk Selskab

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.