Edited by Dan Andersen & Erik Helmer Pedersen, 837 pp., Copenhagen 2004, ISBN 87-609-1221-9, kr. 160.

This book sets forth and discusses the historical context of registrered prices and wages from 19 Danish manors and households, in the period 1660-1800, for a wide range of goods and professions. In addition, there are extensive analyses of accounts, types and qualities of goods and the formation of wages. The majority of these source data originate in free market operations in the Kingdom of Denmark, and testify incontrovertibly to the fact that Denmark of that time was closely connected to the contemporary international market.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

Udgivet af J.A. Fridericia, 332 s., Kbh. 1888, reprotryk 1973, ISBN 87-7500-422-4, kr. 100.

Stavnsbåndet, der gjaldt gennem mere end halvdelen af 1700-tallet, indebar, at unge mænd ikke måtte fraflytte deres fødegods uden godsejerens tilladelse. De kunne således ikke rejse, hvis løn- og arbejdsforholdene på et andet gods eller i byerne forekom mere tillokkende. Denne kildeudgave indeholder love og embedsmandsbetænkninger både vedrørende beslutningen om at indføre stavnsbåndet, om hvordan stavnsbåndet fungerede i praksis og vedrørende beslutningen om at afskaffe det i 1788 (med virkning fra 1800). Derved kan man altså ikke bare se, hvad der stod i lovene, men tillige følge drøftelserne og motiverne i regering og forvaltning forud for tilblivelsen af love af vidtrækkende betydning for det danske landbosamfund.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

Udgivet af Christian Larsen, 500 s., Kbh. 1999, ISBN 87-7500-179-9, kr. 160.

Fem gange besøgte Sjællands biskop Nicolai Edinger Balle hvert eneste sogn i sit stift, gæstede kirke og skole, lyttede til præstens prædiken og lærerens undervisning, og overhørte sognets menighed og skolebørn. Med sig førte han sin visitatsbog, hvor den flittige mand dag for dag noterede, hvad han havde set og hørt. Denne bog er en udgivelse af Balles visitatsbog fra de to sidste rejser, den fjerde runde fra 1799 til 1804 og den femte - ikke fuldendte - fra 1805 til 1807. Derpå nedlagde han sit tyngende embede. Biskop Balle er blevet et begreb i dansk historie takket være hans berømte lærebog, som for generationer var vejen til den kristne børnelærdom. Det er ikke tilfældigt, for skolernes vel var en af hans hjertesager. Det ses også i dette værk, som ikke mindst er en fremragende kilde til den danske skoles historie i tiden umiddelbart før den store nyordning i 1814. Men visitatsbogen fortæller bredt om stort og småt i kirke og skole, om præster og lærere som mennesker, om bygningers tilstand, om prædikentekster og salmesang.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

 

Udgivet af Christian Larsen, 277 s., Kbh. 2002, ISBN 87-7500-184-5, kr. 80.

Biskop Balle var en omhyggelig embedsmand med en god iagttagelsesevne. På sine visitatsrejser rundt i hele Sjællands Stift gjorde han notater om de kirkelige forhold i hvert eneste sogn. De omfatter ikke kun præst, degn og menigheden i almindelighed, men også skolerne (lærere så vel som elever), som havde biskoppens særlige bevågenhed. Da han besøgte de samme steder flere gange, kan man ofte følge udviklingen det enkelte sted. Det gælder særligt, hvis oplysninger i denne bog kombineres med dem fra Biskop Balles Visitatsbog 1799-1807, udg. ved Christian Larsen, som også findes på denne hjemmeide.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

Udgivet af Jens Holmgaard, 192 s., Kerteminde 1993, ISBN 9788775261239, kr. 120.

Indberetningerne fra præsterne i Sjællands stift 1773 om helligdagenes forsømmelse har ikke kun kirkehistorisk interesse, men rummer værdifulde bidrag til vor viden om landbefolkningens - og til en vis grad også købstadsbefolkningens - søndagsadfærd og om dens tilværelse i det hele taget på tærsklen til landboreformtiden.

Oprindelig udgivet af Landbohistorisk Selskab.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

Udgivet af Bo Fritzbøger, 302 s., Kbh. 1993, ISBN 87-7500-162-4, kr. 100.

Kort efter Christian VI's tronbestigelse i 1730 blev Christian Ditlev Reventlow frataget embedet som overjægermester. Kongen tildelte det i stedet Frederik von Gram, og en af hans første handlinger i sit nye embede var at indkalde beskrivelser af kronens skove over hele landet, og det følgende år gjorde han forberedelser til at udarbejde en ny skovforordning. Som et led i dette arbejde rundsendte von Gram i sommeren 1731 en lang række spørgsmål om den gældende forordnings overholdelse og eventuelle forslag til forbedringer til de kongelige skovdistrikter. Den foreliggende udgave gengiver de svar, han fik.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

Udgivet af Ole Feldbæk, 779 s., Kbh. 1986, ISBN 87-7500-159-4, kr. 200.

 

Danske kongeligt privilegerede handelskompagnier spiller en vigtig rolle både i den økonomiske historie og kolonihistorien. Her er deres oktrojer og andre centrale ledelsesregler samlet i en udgave, der dækker hele dne periode, de eksisterede.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

Udgivet af Michael Bregnsbo og Gunner Lind, cd-rom, Kbh. 2005, ISBN 9788775002054, gratis (se link nedenfor)

Supplikker var ansøgninger eller bønskrifter, som befolkningen fra 1683 havde en lovfæstet ret til at indsende til kongen gennem Danske Kancelli. De originale supplikprotokoller findes i Rigsarkivet i en uafbrudt række mellem 1699 og 1799. Denne udgave indeholder en lille stikprøve af det store materiale fra hvert af årene: 1705, 1715, 1735, 1755, 1775, 1785 og 1795. Her er udvalgt hver femte sag, hvis numre i protokollen ender på 1 eller 6. Stikprøven er på over 5000 sager, hvilket udgør omkring 1,4 % af alle supplikker i perioden. Danske Kancelli var under enevælden det centrale, statslige forvaltningsorgan, der havde retsforhold samt kirke- og undervisningsvæsen som ressort.

Udgaven har form af en database, der oprindelig blev distribueret på cd-rom, men den tekniske udvikling gjorde hurtigt cd-rom'en ulæselig og udfasede siden helt cd-rom'en som medie. Databasen blev derfor overgivet til Dansk Data Arkiv (Rigsarkivet) og er nu gratis tilgængelig på hjemmesiden www.danmarkshistorien.dk.

 

Udgivet af Bo Fritzbøger, 542 s., Kbh. 2013, ISBN 978-87-7500-212-2, kr. 160.

t, at mange modstridende interesser gjorde sig gældende. Sådan har det altid været, i hvert fald hvis man dømmer ud fra de sagsakter om laksefiskeriet i Skjern Å, som her udgives. Miljøhistorie handler nemlig ikke kun om menneskers kamp mod naturen, men i høj grad også om deres kamp om naturen. Den store laksesag handler om fiskeri, men også om statens rolle som beskytter af truede naturressourcer, om afgrænsningen af den private ejendomsret og om den ældre enevældes retskultur. Desuden giver sagsakterne selvsagt et nuanceret bidrag til Skjernegnens lokalhistorie.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

Bogen kan også fås som gratis pdf-fil.

 

Udgivet af Christian Larsen, 113 s., Kbh. 2003, ISBN 87-7500-189-6, kr. 100.

Peder Hersleb (1689-1757) var fra 1738 til sin død Sjællands biskop og gennemrejste i den egenskab sit stift på visitats og nedfældede her sine indtryk. Hans indberetninger fra disse rejser indeholder meget stof om præsterne, degnene, kirkerne, menighederne og skolevæsenet i de enkelte kirkesogne. Og foruden således at være en vigtig kilde til kirke-, skole- og præstehistorie er de endvidere en overordentlig værdifuld lokal- og personalhistorisk kilde. Brugen lettes af de ordforklaringer og noteapparat samt det detaljerede sted- og personregister, som udgiveren har forsynet denne kildeudgave med.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

 

Udgivet af Holger Hansen, 3.397 s.,Kbh. 1927-41, kr. 300.

Disse fem bind er en guldgrube for forståelsen af de politiske forhold både før, under og efter J.F. Struensees regimente 1770-72. Mange af de optrykte breve vedrører ikke kun selve Struensee-tidens dramatiske begivenheder, men giver tillige et bredt indblik i de politiske aktørers tænkemåde og præsenterer et rigt kildemateriale til en kulturhistorisk karakteristik af perioden.

Værket kan fås uindbundet ved henvendelse til Kildeskriftselskabet.

 

 

Udgivet af Niels H. Frandsen, 557 s., Kbh. 2019, ISBN 978-87-7500-216-0, kr. 398.
 
Denne omfattende kildesamling belyser missionen fra Hans Egedes ankomst i 1721 til Lov om Kirke- og Skolevæsen i Grønland i 1905, hvor de kirkelige forhold i Grønland for første gang blev genstand for samlet regulering. Der er tale om administrative kilder, der både direkte og indirekte giver indblik i de danske præsters virke, men også i deres grønlandske hjælperes virksomhed og i det liv, der udfoldede sig omkring missionsstationerne i det hele taget. I en tid, hvor grønlandsk identitet og dansk kolonialisme er sat på dagsordenen både historisk, politisk og litterært, repræsenterer denne kildesamling et velkomment og seriøst bidrag til debatten.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

Udgivet af Ole Højrup, 264 s., Kbh. 1963-68, ISBN 9788775260645, kr. 40.

De ældste kirkebøger fra Sørbymagle og Kirkerup på Sydsjælland indeholder en lang række detaljerede biografier over sogneboerne, ikke mindst forfattet af præsten Mads Prom fra 1645 til hans død i 1688.

Oprindelig udgivet af Landbohistorisk Selskab.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

 

Udgivet af Bjørn Poulsen & Inger Biehl Hansen, 179 s., Kerteminde 1994, ISBN 9788775261475, kr. 40.

Sønderjyske bønder har skrevet de to bøger, der her bliver tilgængeliggjort. Den ene er Danmarks ældste bondeoptegnelsesbog fra gården Fladsten ved Aabenraa, hvis skiftende generationer førte den i årene 1592-1788. Den anden er forfattet mellem 1740 og 1809 af bonden Anders Sandemand i landsbyen Ørsted på Haderslevkanten. Begge bøger kommer tæt på drama og dagligliv i bondesamfundet og udgør, fordi de er skrevet af bønderne selv, enestående kilder til økonomisk og social historie.

 Oprindelig udgivet af Landbohistorisk Selskab.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

Udgivet af Palle Kvist, Michael Dupont & Jørgen Mikkelsen, 404 s., Kbh. 2011, ISBN 978-87-7500-208-5, kr. 160.

Også før charterturismen var der danske, der rejste udenlands f.eks. som købmænd eller matroser. Det kunne være i fremmed tjeneste, men også på et af Asiatisk Kompagnis skibe som "Kronprinsessen af Danmark", der 1748-50 tog turen fra København til handelsstationen Tranquebar på Indiens østkyst og tilbage igen. Skibsprotokollen, som nu er udgivet sammen med supplerende kilder og oplysninger, dokumenterer ikke kun en handelsekspedition, men giver indblik i livet om bord blandt alle dele af besætningen. Her kan man bl.a. læse om dødstrusler, ulækker mad og et selvmord! Bogen er forsynet med en udførlig indledning og kommentar.

Bogen er udgivet i samarbejde med Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, Nationalmuseets Tranquebar Initiativ og Statens Arkiver.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

 

Udgivet af Karen Hjort, 151 s., Kbh. 2004, ISBN 87-7500-192-6, kr. 100.

Louise Juel (1701-1792) skrev en række breve til nevøen Frederik (Fritz) Ludvig Schulin (1747-1781) under hans dannelsesrejse gennem årene 1763-1767. Den lille brevsamling giver et levende tidsbillede fra Københavns aristokratiske cirkler samt ikke mindst et psykologisk portræt af brevskriveren Louise Juel selv. Ud over brevenes kultur-, køns- og personalhistoriske interesse repræsenterer de også en interessant sproghistorisk kilde.

Udgivet af Niels H. Frandsen, 731 s., Kbh. 2010, ISBN 978-87-7500-202-3, kr. 280.

Grønlands ældre historie er kolonihistorie, og i den danske koloni­ad­minstration indtog inspektørerne siden 1782 en nøgleposition. Der var to: en for Nordgrønland og en for Sydgrønland, og de var de lo­ka­le kolonibestyreres direkte (og eneste) overordnede, og refererede direkte til direktionen for Den Kongelige Grønlandske Handel i Køb­en­­havn. Kontakten til København havde form af regelmæssige ind­beretninger, og det er disse indberetninger fra det nordgrøn­landske distrikt i perioden 1790-96, der hermed udgives. Indberetningerne er skrevet af inspektør B.J. Schultz, der var en meget samvittighedsfuld og aktiv embedsmand.

Udgivet af Michael Dupont, 304 sider, København 2023, ISBN 978-87-7500-218-4, kr. 298

Drejø ligger i det sydfynske øhav mellem Fyn, Taasinge og Ærø, og i de tekster, der tilsammen udgør Optegnelser fra Drejø 1661-1875, kommer man tæt på det lille øsamfunds økonomi og kultur i dyrkningsfællesskabets tid, før udskiftning og selveje fuldstændig forvandlede landbosamfundet. Udgaven omfatter præsteoptegnelser om avl og indtægter fra tiende omkring 1700, men hovedparten udgøres af optegnelser fra to generationer af skrivende bønder fra familien Strangesen fra perioden 1793-1875. De giver ikke kun indblik i den lokale økonomi, men afspejler en kulturel horisont, der ellers sjældent kommer til syne i kilder fra landbefolkningen, men som omfattede både religion, folkeviser og populærvidenskab. Udgaven er rigt illustreret og forsynet med register, ordliste og slægtstavler.

Michael Dupont (født 1980) er arkivar på Rigsarkivet i København og har udgivet adskillige artikler og kildeudgaver om landbohistoriske, byhistoriske og slægtshistoriske emner. Han er formand for Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie og for Dansk Historisk Fællesråd.

Bestil bogen i boghandlen elelr direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

Af Christian Ditlev Reventlow, udgivet af Claus Bjørn, 235 s., Auning 1994, ISBN 9788775261499, kr. 40.

I tiden fra 25. juni juni til 12. oktober 1796 foretog Rentekammerets præsident, lensgreve Christian Ditlev Reventlow, en rejse gennem hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Under denne førte han en dagbog eller journal, der hermed publiceres. Rejsebemærkningernes centrale værdi ligger i deres væld af informationer om officielle forhold og personer, som Reventlow i kraft af sit embede stifter bekendtskab med under sine næsten tre og en halv måned i hertugdømmerne. Rejsejournalen har dermed haft det overordnede formål at understøtte rentekammerchefens fortsatte virksomhed. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at journalen ganske ofte også rummer oplysninger af privat karakter, der ikke blot er rejseoplevelser, naturindtryk eller kuriosa.

Oprindelig udgivet af Landbohistorisk Selskab

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

 

Af Nicolai Peter Schøler, udgivet af Aage Schøler, 104 ., Auning 1992, ISBN 9788775261192, kr. 20.

Nicolai Peter Schøler (1772-1851) var en tidlig repræsentant for den skolelærer, der ved siden af sin virksomhed som underviser også var foregangsmand på landbrugets område. Uddannet på Blågårds seminarium kom han i 1797 til Hammel, hvor han blev skolelærer og kirkesanger. Ved siden af sin skolelod fæstede han en halvgård i Hammel, som han lod udflytte. Schøler fortsatte som lærer og kirkesanger til kort før sin død og opnåede den sjældne ære at blive "jubelolding", dvs. have virket i samme embede i 50 år. Nicolai Peter Schøler huskes især

Af Nicol Bøgh, udgivet af Birgit Bjerre Jensen, 325 s., Kerteminde 1995, ISBN 9788775261567, kr. 40.

I 1770 nedskrev provst Nicol Bøgh i Kerteminde sin omfattende viden om sin by og sin egn. Lige fra han i 1747 kom til Kerteminde som sognepræst havde han flittigt indsamlet "Skiønne Efterretninger", og nu i 1770 bød lejligheden sig til at få oplysningerne anvendt, da der blev indkaldt rettelser til den meget mangelfulde beskrivelse af Fyn i Pontoppidans Danske Atlas. Bøgh må have regnet med, at manuskriptet som helhed ville blive trykt, men det skete ikke. En del af hans oplysninger blev brugt i det nye bind om Fyn, men først nu udgives manuskriptet omsider. Det belyser Kertemindes og egnens historie, men er også en værdifuld kilde til udforskningen af danske samfundsforhold i 1700-tallet.

Oprindelig udgivet af Landbohistorisk Selskab.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

Ditlev Tamm, Claus Bjørn & Morten Westrup, 379 s., Kbh. 2006, ISBN 87-574-1438-6, kr. 150.

Den norskfødte Christian Colbiørnsen er en af de kendte skikkelser i den dansk-norske oplysningstid, og hans navn er især knyttet til landboreformerne. Danmark-Norge fik ingen revolution i 1789 eller årene umiddelbart efter. Enevælden overlevede den franske revolution, og som en af grundene fremhæves ofte, at en række reformer blev sat i værk på initiativ af styret selv. Der var en opinionsstyret enevælde, der lyttede til tidens strømninger, og en af dens repræsentanter var Christian Colbiørnsen, som netop i årene efter 1789 som indehaver af embedet som generalprokurør havde ansvaret for udarbejdelse af ny lovgivning i Danmark og Norge.

Oprindelig udgivet sammen med DJØF Forlag.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

 

Udgivet af Lise Groesmeyer, Niklas Thode Jensen & P.S. Ramanujam, 507 s., Kbh. 2020, ISBN 978-87-7500-217-7, kr. 398.

Historien om de dansk-norske kolonier og handelsaktiviteter i Asien har længe været genstand for både forskningens og offentlighedens interesse. Gennem de sidste to årtier har interessen været stigende og bevæget sig fra det traditionelle fokus på europæisk handel og politik i retning af sociale og kulturelle aspekter af livet i kolonierne. Det har bragt nye emner på banen, som f.eks. relationerne mellem den indiske og den europæiske befolkning, undervisning,

Udgivet af Hans H. Worsøe, 480 s., Kbh. 1982, ISBN 9788775260966, kr. 40.

Vonsild kirkebog 1659-1708 indeholder et rigt demografisk materiale fra et område tæt ved den gamle grænse til Hertugdømmerne. Det, der fremfor noget er karakteristisk for præsten Johannes Rüdes kirkebøger, og som berettiger deres udgivelse, er de udførlige levnedsskildringer og nekrologer, som fra perioden 1685-1707 er bevaret i et antal af 260.

Oprindelig udgivet af Landbohistorisk Selskab

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.