Udgivet af Gerda Bonderup, Jørgen Mikkelsen og Lisbeth Skjernov, 491 s., Kbh. 2005, ISBN 87-7500-196-9, kr. 200.

Siden 1803 har alle læger haft pligt til hvert år at udarbejde redegørelser om de aktuelle sundhedsforhold inden for deres områder. Disse medicinalberetninger er fremragende kilder til sundhedsvæsenets historie, men indeholder også mange interessante oplysninger om sociale forhold. Desuden kan nogle beretninger anvendes til belysning af lokalpolitiske konflikter, kulturforskelle mellem embedsmænd og den jævne befolkning, offentlige institutioners indretning m.m.

Udgivet af Niels Petersen, 398 s., Kbh. 1969, kr. 100.

Udgaven omfatter 31 dokumenter fra årene 1840-41 og 1846-48. De er udarbejdet af kongen selv, medlemmer af Gehejmestatsrådet eller andre fremtrædende embedsmænd og kun kendt i en snæver kreds. Dokumenterne behandler de problemer, der rejste sig dels af de nationale modsætninger inden for monarkiet, dels af de voksende krav om en modernisering af monarkiets forfatning og administration.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

Udgivet af Christian Larsen, 500 s., Kbh. 1999, ISBN 87-7500-179-9, kr. 160.

Fem gange besøgte Sjællands biskop Nicolai Edinger Balle hvert eneste sogn i sit stift, gæstede kirke og skole, lyttede til præstens prædiken og lærerens undervisning, og overhørte sognets menighed og skolebørn. Med sig førte han sin visitatsbog, hvor den flittige mand dag for dag noterede, hvad han havde set og hørt. Denne bog er en udgivelse af Balles visitatsbog fra de to sidste rejser, den fjerde runde fra 1799 til 1804 og den femte - ikke fuldendte - fra 1805 til 1807. Derpå nedlagde han sit tyngende embede. Biskop Balle er blevet et begreb i dansk historie takket være hans berømte lærebog, som for generationer var vejen til den kristne børnelærdom. Det er ikke tilfældigt, for skolernes vel var en af hans hjertesager. Det ses også i dette værk, som ikke mindst er en fremragende kilde til den danske skoles historie i tiden umiddelbart før den store nyordning i 1814. Men visitatsbogen fortæller bredt om stort og småt i kirke og skole, om præster og lærere som mennesker, om bygningers tilstand, om prædikentekster og salmesang.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

 

Udgivet af Hans Kargaard Thomsen, Bind 1: 1851-1857. bind 2: 1858-1864, 593 s., Kbh. 1995, ISBN 87-7500-168-3, kr. 200.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

 

 

Udgivet af Ole Feldbæk, 779 s., Kbh. 1986, ISBN 87-7500-159-4, kr. 200.

 

Danske kongeligt privilegerede handelskompagnier spiller en vigtig rolle både i den økonomiske historie og kolonihistorien. Her er deres oktrojer og andre centrale ledelsesregler samlet i en udgave, der dækker hele dne periode, de eksisterede.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

Udgivet af Eric L. Bourgois, 341 s., Kbh. 2011, ISBN 9788775002078, kr. 160.

Christopher Vilhelm Dreyer (1737-1810) var fra 1771 den danske konges repræsentant i Rusland, og siden i Polen, England, Spanien og fra 1797 i Frankrig. Her førte han bl.a. i efteråret 1807 forhandlingerne forud for traktaten i Fontainebleau, som markerer opgivelsen af den væbnede neutralitet og Danmark-Norges (nødtvungne) tilslutning til den franske side i den europæiske storkrig. Indberetningerne giver grundlag for en bedre forståelse af denne afgørende fase i dansk udenrigspolitik og åbner også for et kig ind i det internationale diplomatis verden ved kejser Napoleons hof. Indberetningerne er på fransk, men forsynet med danske regester, og da deres indhold har international relevans, er indledningen både på dansk og fransk.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

Udgivet af Birgit Nüchel Thomsen, 690 s., Kbh. 1980, ISBN 87-7500-143-8, kr. 100.

Kildeudgaven er bygget på et såkaldt foretager- eller entreprenørarkiv. Den indeholder breve og papirer på det øverste iværksættende og besluttende plan, dvs. på et bestyrelses- og direktionsniveau. Udgaven beskriver en af Danmarks største virksomheder, bryggeriet Tuborgs grundlæggelse og udvikling igennem dets første to årtier, hvor grundlaget for virksomhedens senere placering i dansk bryggeriindustri skabtes.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

 

Udgivet af Niels H. Frandsen, 557 s., København 2019, ISBN 978-87-7500-216-0, kr. 398.
 
Denne omfattende kildesamling belyser missionen fra Hans Egedes ankomst i 1721 til Lov om Kirke- og Skolevæsen i Grønland i 1905, hvor de kirkelige forhold i Grønland for første gang blev genstand for samlet regulering. Der er tale om administrative kilder, der både direkte og indirekte giver indblik i de danske præsters virke, men også i deres grønlandske hjælperes virksomhed og i det liv, der udfoldede sig omkring missionsstationerne i det hele taget. I en tid, hvor grønlandsk identitet og dansk kolonialisme er sat på dagsordenen både historisk, politisk og litterært, repræsenterer denne kildesamling et velkomment og seriøst bidrag til debatten.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

Udgivet af Bjørn Poulsen & Inger Biehl Hansen, 179 s., Kerteminde 1994, ISBN 9788775261475, kr. 100.

Sønderjyske bønder har skrevet de to bøger, der her bliver tilgængeliggjort. Den ene er Danmarks ældste bondeoptegnelsesbog fra gården Fladsten ved Aabenraa, hvis skiftende generationer førte den i årene 1592-1788. Den anden er forfattet mellem 1740 og 1809 af bonden Anders Sandemand i landsbyen Ørsted på Haderslevkanten. Begge bøger kommer tæt på drama og dagligliv i bondesamfundet og udgør, fordi de er skrevet af bønderne selv, enestående kilder til økonomisk og social historie.

 Oprindelig udgivet af Landbohistorisk Selskab.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

 

Udgivet af Claus Bjørn & Christian Larsen, 118 s., Kerteminde 1999, ISBN 9788775261536, kr. 20.

Ejeren af godset Moesgård ved Århus, overretsprokurator Thorkild Christian Dahl, mødte frem til Den grundlovgivende Rigsforsamling som en smuk repræsentant for "ånden fra 1848", begejstret for den nye frihed og større lighed, som begivenhederne i foråret 1848 havde indpodet store dele af befolkningen. Han fandt det derfor også nødvendigt, at man, når man gav landet en fri forfatning, også fik "ordnet" de udestående social-politiske problemer i landbosamfundet om den lige beskatning af hartkornet,

Udgivet af Michael Dupont, 304 sider, København 2023, ISBN 978-87-7500-218-4, kr. 298

Drejø ligger i det sydfynske øhav mellem Fyn, Taasinge og Ærø, og i de tekster, der tilsammen udgør Optegnelser fra Drejø 1661-1875, kommer man tæt på det lille øsamfunds økonomi og kultur i dyrkningsfællesskabets tid, før udskiftning og selveje fuldstændig forvandlede landbosamfundet. Udgaven omfatter præsteoptegnelser om avl og indtægter fra tiende omkring 1700, men hovedparten udgøres af optegnelser fra to generationer af skrivende bønder fra familien Strangesen fra perioden 1793-1875. De giver ikke kun indblik i den lokale økonomi, men afspejler en kulturel horisont, der ellers sjældent kommer til syne i kilder fra landbefolkningen, men som omfattede både religion, folkeviser og populærvidenskab. Udgaven er rigt illustreret og forsynet med register, ordliste og slægtstavler.

Michael Dupont (født 1980) er arkivar på Rigsarkivet i København og har udgivet adskillige artikler og kildeudgaver om landbohistoriske, byhistoriske og slægtshistoriske emner. Han er formand for Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie og for Dansk Historisk Fællesråd.

Bestil bogen i boghandlen elelr direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

Udgivet af Klavs Espen Gruno, 194 s., Auning 2010, ISBN 9788775262175, kr. 80.

Dagbogen fra Farø 1801 til 1854 er ført af Rasmus Stæhr Hendriksen, der tidligere var skipper og født på Bågø. I 1797 giftede han sig til den nordligste af de to gårde på Farø, mellem Sydøstsjælland, Bogø og Falster. Her førte han en omhyggelig dagbog over alle arbejdere på gården, ude i marken, med afgrøderne og dyrene, såvel som inde på gården, i huggehuset og ved byggearbejder samt arbejdet på de tilkøbte jorder på Bogø. Han omtaler sit beskedne fiskeri og særlig alle hans leveringer af forskellige varer til nærområdet og salg til opankrede skibe. Alle familiebegivenheder er omtalt samt hans ud- og indlån af penge samt varebytte. To år af dagbogen 1803 og 1822 er helt udskrevet og bringes med flere bilag, således at man kan følge ham og familien samt de mange tjenestefolk og andre hjælpere gennem årene. Klavs Espen Gruno har samtidig grundigt behandlet mange af de forhold dagbogen omtaler og med inddragelse af materiale fra hele den omfattende dagbog. Man får her et meget godt og grundigt indblik i denne spændende og foretagsomme øbondes liv og virke.

Oprindelig uddgivet af Landbohistorisk Selskab.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.

.

 

Af Nicolai Peter Schøler, udgivet af Aage Schøler, 104 ., Auning 1992, ISBN 9788775261192, kr. 20.

Nicolai Peter Schøler (1772-1851) var en tidlig repræsentant for den skolelærer, der ved siden af sin virksomhed som underviser også var foregangsmand på landbrugets område. Uddannet på Blågårds seminarium kom han i 1797 til Hammel, hvor han blev skolelærer og kirkesanger. Ved siden af sin skolelod fæstede han en halvgård i Hammel, som han lod udflytte. Schøler fortsatte som lærer og kirkesanger til kort før sin død og opnåede den sjældne ære at blive "jubelolding", dvs. have virket i samme embede i 50 år. Nicolai Peter Schøler huskes især

Ditlev Tamm, Claus Bjørn & Morten Westrup, 379 s., Kbh. 2006, ISBN 87-574-1438-6, kr. 150.

Den norskfødte Christian Colbiørnsen er en af de kendte skikkelser i den dansk-norske oplysningstid, og hans navn er især knyttet til landboreformerne. Danmark-Norge fik ingen revolution i 1789 eller årene umiddelbart efter. Enevælden overlevede den franske revolution, og som en af grundene fremhæves ofte, at en række reformer blev sat i værk på initiativ af styret selv. Der var en opinionsstyret enevælde, der lyttede til tidens strømninger, og en af dens repræsentanter var Christian Colbiørnsen, som netop i årene efter 1789 som indehaver af embedet som generalprokurør havde ansvaret for udarbejdelse af ny lovgivning i Danmark og Norge.

Oprindelig udgivet sammen med DJØF Forlag.

Bestil bogen i boghandlen eller direkte hos Syddansk Universitetsforlag.